Denne vandretur giver en spændende introduktion til København!
Byporte, bindingsværk & blandede bolcher…
Hvorfor har gaden sådan et mærkeligt navn? Hvornår var det nu, det var? Hvor skete det? Hvad hed de? Få svar på alt det, du ikke ved om din by, og mere til … Formålet med vores vandretur er at skærpe jeres appetit på at få mere at vide om den by, vi alle sammen holder af. Vi vil gerne vise byen fra en lidt anderledes vinkel end den, man oplever til daglig. Så følg med os om bag facaderne, ind i gyderne og gennem byportene. Alle spørgsmål er velkomne, man kan altid opdage noget nyt, og lade det, man erfarer, gå videre. Få svar på alt det du ikke vidste om din by næsten.
Topografer og middelalderinteresserede er dog hjerteligt velkomne, og for springvands- og statueentusiaster vil der også være noget at hente. Skal lillesøster konfirmeres, tager vi hende med ind i Vor Frue Kirke, og skulle morfar mindes sin tid som ung sulten student, hjælper vi ham med at finde vej til “Kannibalkøkkenet”. Vi kigger bag om porten på Collegium Regis, hvor de studerende stadig sveder over bøgerne.
På Gråbrødre Torv skal vi høre historien om en ussel landsforræders grumme skæbne. I vil få at vide, hvorfor nattevægterne blev “trannede” og finde ud, af hvor byens offentlige toiletter lå på H.C. Andersens tid. Digterens lange had/kærlighedsforhold til den lille overbefolkede by kommer vi ikke udenom – heldigvis! København er rig på sjove, spændende, grumme, og sande historier, som kun kan opleves, når man selv står på stedet, hvor det skete!
TURENE
Alle vandreture er lukkede ture
og skal bestilles i forvejen.
Vandreturene varer 1 ½ time.
Ved afbestilling senere
end 7 dage før rundvisningen,
betales turens fulde beløb.
TIDSPUNKT
Vores vandreture gennemføres
hele året efter aftale
PRIS
Minimumspris for en tur er 1500 DKK (1-15 personer).
Derefter betales 100 DKK pr. person.
Maksimum antal deltagere pr. gruppe 20 personer.
Grupper over 20 deltagere kan
evt. deles i to hold.
Book en spændende guided tur, og oplev byvandring med vores autoriserede guides
I er altid velkomne til at skrive til os på info@copenhagen-walkingtours.dk eller ring på (+45) 22568898, hvis I har spørgsmål til vores ture. Ønsker I at bestille en tur, skal I blot udfylde nedenstående bookingformular.
AFBESTILLING: Ved afbestilling senere end 72 timer før turens planlagte start betales turens fulde beløb.
Når vi har alle oplysninger sender vi jer en aftale pr. e-mail hvori der står alt det I skal vide (start, slut, pris, etc.) samt guidens navn og mobilnummer.