Vælg en side

På vandretur i den indre bys labyrint

BYVANDRING  1

Læs mere

På denne byvandring i indre by af det gamle København, vil du opleve byen fra en anderledes vinkel

Byvandring 1

Byporte, bindingsværk & blandede bolcher…

Hvorfor har gaden sådan et mærkeligt navn? Hvornår var det nu, det var? Hvor skete det? Hvad hed de? Få svar på alt det, du ikke ved om din by, og mere til … Formålet med vores vandretur er at skærpe jeres appetit på at få mere at vide om den by, vi alle sammen holder af. Vi vil gerne vise byen fra en lidt anderledes vinkel end den, man oplever til daglig. Så følg med os om bag facaderne, ind i gyderne og gennem byportene. Alle spørgsmål er velkomne, man kan altid opdage noget nyt, og lade det, man erfarer, gå videre. Få svar på alt det du ikke vidste om din by ­ næsten.

Topografer og middelalderinteresserede er dog hjerteligt velkomne, og for springvands- og statueentusiaster vil der også være noget at hente. Skal lillesøster konfirmeres, tager vi hende med ind i Vor Frue Kirke, og skulle morfar mindes sin tid som ung sulten student, hjælper vi ham med at finde vej til “Kannibalkøkkenet”. Vi kigger bag om porten på Collegium Regis, hvor de studerende stadig sveder over bøgerne.

På Gråbrødre Torv skal vi høre historien om en ussel landsforræders grumme skæbne. I vil få at vide, hvorfor nattevægterne blev “trannede” og finde ud, af hvor byens offentlige toiletter lå på H.C. Andersens tid. Digterens lange had/kærlighedsforhold til den lille overbefolkede by kommer vi ikke udenom – heldigvis! København er rig på sjove, spændende, grumme, og sande historier, som kun kan opleves, når man selv står på stedet, hvor det skete!

Generel info om vores byvandringer i København

Turene

Alle byvandringer er lukkede ture og skal bestilles i forvejen.
Ved afbestilling senere end 7 dage før rundvisningen, betales turens fulde beløb.

Byvandringerne varer typisk mellem 1 ½ - 2 timer.

Tidspunkt

Vores byvandringer gennemføres hele året efter aftale. 

Pris

Minimumspris for en tur er 1500DKK (1-15 personer). Derefter betales 100DKK pr. person. Maksimum antal deltagere pr. gruppe 20 personer. Grupper over 20 deltagere kan evt. deles i to hold.

Entré til Rosenborg slot (tur 5) er ikke indkluderet i prisen herover.

Book en spændende byvandring i København med vores autoriserede og erfarne guides.

I er altid velkomne til at skrive eller ringe til os på info@copenhagen-walkingtours.dk eller (+45)22568898, hvis I har spørgsmål til vores ture. Ønsker I at bestille en tur, skal I blot udfylde nedenstående bookingformular. I vil herefter modtage en bekræftelse på booking med en formular som skal udfyldes for endelig bekræftelse.

AFBESTILLING: Ved afbestilling senere end 72 timer før turens planlagte start betales turens fulde beløb.

All our tours are also available in English

Book byvandring

    Turnummer

    Antal personer

    1-56-1011-15over 15

    Vælg sprog til turen