Kom på byvandring på Christianshavn
Byvandring 2
Byvandringen på Christianshavn begynder ved den storslåede ”teaterkirke” Christianskirken, som troner andægtig og pompøs for enden af den hyggelige Strandgade. Vi fortæller bydelens brogede historie, både som selvstændig købstad i 1600-tallet og som en særlig del af København med egne traditioner og en særlig selvforståelse. Her måtte de velhavende storkøbmænd inspicere deres nye byggegrunde fra en robåd!
Siden begyndelsen med de første gårde i Strandgade er bydelen vokset, og sidste skud på stammen er Henning Larsens nybyggeri, der nu helt dominerer havnefronten. Herfra bevæger vi os videre ad Strandgade forbi “Nederbyens” gamle 1600-tals renæssancehuse og prægtige handelsgårde. Undervejs passeres Asiatisk Plads, Udenrigsministeriet, Gl. Dok og Arkitekternes hus.
Derefter skyder vi genvej via et par “hemmelige” handelsgårde ned til Christianshavns kanal. Her berettes bl.a. om Søkvæsthuset og Orlogsmuseet. I “Overbyen” aflægger vi besøg i Vor Frelsers Kirke, hører om den daværende fængselsbygning “Børnehuset”, hvorefter vi til sidst går en tur op på bydelens fredede voldanlæg for at få et historisk tilbageblik over Københavns forsvarsværker. Er man interesseret i at se bygningerne, som indgik i ”Huset på Christianshavn”, er der mulighed for at lægge vejen forbi disse.
Generel info om vores byvandringer i København
Turene
Alle byvandringer er lukkede ture og skal bestilles i forvejen. Ved afbestilling senere end 7 dage før rundvisningen, betales turens fulde beløb.
Byvandringerne varer typisk mellem 1 ½ - 2 timer.
Tidspunkt
Vores byvandringer gennemføres hele året efter aftale.
Pris
Minimumspris for en tur er 1500DKK (1-15 personer). Derefter betales 100DKK pr. person. Maksimum antal deltagere pr. gruppe 20 personer. Grupper over 20 deltagere kan evt. deles i to hold.
Entré til Rosenborg slot (tur 5) er ikke indkluderet i prisen herover.
Book en spændende byvandring i København med vores autoriserede og erfarne guides.
I er altid velkomne til at skrive eller ringe til os på info@copenhagen-walkingtours.dk eller (+45)22568898, hvis I har spørgsmål til vores ture. Ønsker I at bestille en tur, skal I blot udfylde nedenstående bookingformular. I vil herefter modtage en bekræftelse på booking med en formular som skal udfyldes for endelig bekræftelse.
AFBESTILLING: Ved afbestilling senere end 72 timer før turens planlagte start betales turens fulde beløb.
All our tours are also available in English
Book byvandring